|
| 2. februar 1961 i Glostrup | Lars Christian Olsen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 84 / 4 | Brøndby (51/3) | 8 | Brøndby | |
| | Trabzonspor, Tyrkiet (11/0) | |
| | Seraing, Belgien (18/1) | |
| | FC Basel, Schweiz (3/0) | |
| | Brøndby (1/0) | |
|
| OM LARS OLSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Anføreren
Lars Christian Olsen blev født 2. februar 1961 i Glostrup.
Det danske landshold har gennem tiderne haft nogle spillere, der bare har været skåret i granit til hvervet som anfører. Spillere som Kristian Middelboe, Fritz Tarp, Morten Olsen, Simon Kjær. Og naturligvis Lars Olsen, der med 69 landskampe som kaptajn må vurderes som en af de allerstørste i den sammenhæng.
Hvad skal der til for at være en god anfører? Personlige egenskaber som stærk ansvarsfølelse og omsorg for kollektivet må stå højt på spisesedlen. Anføreren skal have tillid fra både medspillerne såvel som trænerteamet. Det kræver mental styrke. Man skal være rolig og fattet i pressede situationer og være i stand til at lede, dirigere og ikke mindst irettesætte når det er nødvendigt. På en relevant og kølig facon, men samtidig med passion og dedikation, for holdkaptajnen skal kunne gå i brechen når det brænder på.
Erfaring/rutine må være temmelig essentielt at have med i bagagen. Anføreren er mandskabets ansigt udadtil, og stærkt medansvarlig for kulturen på holdet.
Samtidig virker det som om, at der er visse positioner på holdet der klækker flere kaptajner end andre. De ovenfor nævnte eksempler havde alle centrale, defensive nøglefunktioner i deres tid på landsholdet (Simon Kjær har det stadig). Man kunne nævne talrige andre eksempler på at det er forsvarsspillere der oftest har båret anførerbindet for Danmark. Ivar Lykke, Arne Sørensen, Poul Pølse Jensen, Henning Munk Jensen, Rene Henriksen m.fl. Sandsynligvis er der en vis sammenhæng mellem anførerhvervet og det overblik, som de bageste forsvarere (meget gerne) må være i besiddelse af.
Lars Christian Olsen var en fornem repræsentant for de nævnte egenskaber – personlige såvel som fodboldmæssige.
Den kølige og teknisk dygtige centerforsvarer fik sin fodboldmæssige opdragelse i Glostrup IF 32, og kom til Køge Boldklub i starten af 80’erne. Her stod det klart at man rådede over et sweeper/libero-talent af usædvanlig kaliber. Brøndby IF fik fat på den lovende Olsen i 1985, og det var et godt skifte, for det faldt perfekt sammen med Brøndbys markante nationale OG internationale gennembrud. Lars Olsen blev en uundværlig del af et stærkt og velfungerende team, der vandt 5 mesterskaber i 1985, 87, 88, 90 og 91 samt pokalturneringen i 1989. Europa Cup-opgør mod Honved Budapest, Eintracht Frankfurt, Leverkusen og AS Roma er gået over i dansk fodbolds klubhistorie som store og uforglemmelige øjeblikke. I min egen hukommelse står hjemmekampen i efteråret 1989 mod Olympique Marseille klart i erindringen. BIF var bagud med 0-3 fra det første opgør i Sydfrankrig, og et ekstremt stærkt Marseille-mandskab satte ikke den føring over styr. Men anfører Lars Olsen brillerede med et fantastisk direkte frisparksmål, der tog undersiden af overliggeren og bankede op i nettaget som et projektil.
På landsholdet debuterede Olsen som sweeper 9. april 1986 i et yderst trist 0-3-nederlag i Bulgarien. I den kamp spillede Lars Olsen sammen med Kent Nielsen fra Brønshøj i centerforsvaret. De to skulle komme til at udgøre en stærk defensiv, både i Brøndby og på Richard Møller Nielsens OL-mandskab.
Det var alligevel som om at der igennem mange år var blevet ”gearet op” til at Morten Olsens afløser som spillende centerforsvarer i landsholdssammenhæng skulle blive Jan Mølby. Men i anden halvdel af 80’erne bevægede ”Mølleren” sig placeringsmæssigt bort fra forsvaret og længere frem på banen, hvor han erobrede en plads på den offensive midtbane i Liverpool. Så da landsholdet floppede i EM-slutrunden i 1988 stod en stærk OL-stamme, med mange Brøndbyfolk, klar til at tage over. Lars Olsen blev ny anfører og bageste mand. Morten Olsens afskedskamp på landsholdet i forbindelse med DBU’s jubilæumsturnering i 1989 mod Brasilien, kom på smukkeste vis til at markere dette skift. Begge d’herrer Olsen, den yngre og den ældre, kom på scoringstavlen i den underholdende danske 4-0-sejr.
I 1988 blev Lars Olsen kåret til Årets Spiller i dansk fodbold, og det virkede naturligt at han på et tidspunkt skulle til udlandet. I 1987 og 88 var der bud fra selveste Manchester United og Dortmund, men det blev aldrig til noget. I stedet kom Olsen til tyrkisk fodbold i 1991, hvor han medvirkede til at vinde landets pokalturnering med Trabzonspor. Alligevel blev opholdet ikke den store succes, og den danske kaptajn tog til Seraing i den belgiske 2. division, og nogle år senere til schweiziske Basel.
På landsholdet bevarede Lars Olsen sweeperpositionen og anførerbindet frem til 1994. Højdepunktet i landsholdskarrieren var naturligvis EM-triumfen i 1992, hvor Olsens samarbejde med Peter Schmeichel og den defensive kadre med Kent Nielsen, Kim Christofte og Torben Piechnik skabte grundlaget for det helt overvældende og sensationelle europamesterskab. Da Lars Olsen kunne løfte EM-trofæet efter finalesejren over Tyskland, var det ikke blot kronen på en flot landsholdskarriere, men også en fysisk manifestation af det største resultat i dansk landsholdshistorie.
Lars Olsen rundede karrieren af i Brøndby IF i 1996 og gjorde det så godt i sit comeback til dansk fodbold, at han fik endnu en kamp – nr. 84 - på landsholdet i 1996, efter halvandet års fravær. Det var mod Skotland i Parken i en testkamp, hvor brødrene Laudrup sikrede en dansk 2-0-sejr. Lars Olsen spillede som substitut for Jes Høgh i forsvaret og gjorde det så fremragende, at det kastede en billet til EM-truppen af sig. Olsen kom dog ikke på banen ved europamesterskabet i England.
Siden har dansk fodbold (og det færøske landshold) haft gavn af Lars Olsens taktiske og strategiske overblik som træner igennem en længere årrække.
Sønnen Ricki nåede både Superligaen og U21-landsholdet men ikke faderens niveau.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som femte bedste spillende centerforsvarer i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 10. februar 1989 mod Finland
(81)
(46)