|
| 7. oktober 1984 i Sønderborg | Simon Busk Poulsen | |
|
|
| 31 / 0 | FC Midtjylland (3/0) | |
| | AZ Alkmaar, Holland (18/0) | |
| | Sampdoria, Italien (4/0) | |
| | AZ Alkmaar, Holland (6/0) | |
|
| OM SIMON POULSEN | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Den udskældte
Simon Busk Poulsen blev født i Sønderborg 7. oktober 1984. Han voksede op i et socialt boligområde sammen med moderen, der var svensk. Han hører til den måske uddøende race af danske fodboldspillere, der har lært spillet i gården og på gaden. Han startede i Ulkebøl og kom til SUB Sønderborg, og moderen bakkede ham så meget op, at da han som 15-årig flyttede til Haderslevs idrætsakademi for at forfølge ambitionerne, flyttede moderen med. Faderen, der var fra Nigeria, husker han kun svagt.
Simon var et stort venstrebenet talent, der med hurtighed og god teknik spillede på den offensive midtbane, men han var også en hidsigpop, der ragede en del gule og røde kort til sig, men også en spiller, der sagde undskyld bagefter.
Simon debuterede for HFK Sønderjylland – som klubben hed på det tidspunkt – som 17-årig i eftersommeren 2002, stort set samtidig med hans debut på U19-landsholdet. I 2003-04 havde han en stor sæson i 1. division, hvor han scorede 12 mål. Han fik i alt 15 kampe på U19 og U20, mens han var i Haderslev.
I 2004 skiftede klubben navn til SønderjyskE, og klubben rykkede op i Superligaen med Simon i en central midtbanerolle. Men talentet var blevet spottet, og efter kun 5 kampe for SønderjyskE i Superligaen skiftede han i august 2005 til FC Midtjylland og fik nærmest samtidig debut på U21-landsholdet, hvor han i det næste års tid fik 11 kampe, kulminerende med U21-EM Italien i 2006, hvor han dog kun var med i den første kamp mod værtsnationen.
I foråret 2007 blev han udtaget til A-landsholdet og debuterede i en venskabskamp mod Tyskland 28. marts 2007, som Danmark vandt 1-0 på udebane. Han fik et kvarter på banen. I efteråret var han også med som indskifter i to EM-kval.-kampe mod Nordirland og Island.
I 2008 blev han solgt til AZ Alkmaar i den hollandske Eresdivisie, hvor han med succes blev omplaceret til venstre back og var med til at vinde det nationale mesterskab i 2009.
I foråret 2010 blev han udtaget til VM-truppen til VM i Sydafrika og fik en hovedrolle i sin 6. landskamp mod Holland, hvor han var stærkt impliceret i det selvmål, der blev tilskrevet Daniel Agger, men som kom efter et boldtab af Simon. Han blev stærkt kritiseret for sin mangel på teknik og for store bevægelser. Han blev sat af, men kom med igen i den sidste gruppekamp mod Japan.
Frem til EM-slutrunden i 2012, som Simon også blev udtaget til, var han fast i landsholdstruppen som en meget offensiv venstre back, der, når han først var oppe i fart, var næsten umulig at stoppe på hans raids på venstrefløjen. Men han havde defensive og tekniske mangler og blev aldrig set som den rigtige afløser for Niclas Jensen. I EM-kampen mod Portugal, som Danmark tabte 2-3, blev Simon udskældt og latterliggjort for at gemme hænderne bag på ryggen og samle benene og dermed gøre sig unødigt smal ved Portugals tredje scoring kort før tid. I disse VAR-tider var han næppe blevet så heftigt kritiseret.
I 2012 skiftede han til italienske Sampdoria, men her faldt han helt igennem og fik kun 7 kampe på 1½ år, og på landsholdet var han bl.a. med i den forfærdelige 0-4 mod Armenien.
Turen gik i starten af 2014 gik tilbage til trygge Alkmaar, hvor han igen fandt formen, og mens han var her, spillede han de sidste af sine i alt 31 landskampe, og det er da et pænt antal, der afspejler, at han også var en kvalitetsspiller fra højeste hylde. Og han var en spiller efter Morten Olsens hjerte.
I 2015 skiftede han til PSV Eindhoven, men her fik han aldrig en plads på holdet, og i starten af 2017 rejste familien – nu med to børn – hjem til Sønderborg, og Simon begyndte at spille i SønderjyskE igen. Klubben havde i sæsonen før vundet DM-sølv og havde haft et succesrigt Europa-Cup-eventyr i efteråret 2016.
Han blev aldrig en dominerende spiller igen, og med udgangen af 2018 var det slut. Han stoppede karrieren som 34-årig.
Han blev tilknyttet trænerstaben i klubben, først som assistenttræner under Glen Riddersholm, og var med til at vinde pokalen i 2020. Da satsningen med den tyske træner, Michael Boris, slog fejl, fik Simon ansvaret for Superligaholdet i tre kampe i november 2021. Han fortsatte som assistenttræner under den nye træner, Henrik Hansen, men Sønderjyske rykkede ned i 2022 efter 14 sæsoner i Superligaen.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
25 kampe: 11. juni 2013 mod Armenien
(76)
(46)