|
| 13. december 1925 i Maribo | Poul Aage Rasmussen | |
|
|
| 30. oktober 2000 i Marielyst | |
|
|
| 5 / 3 | Maribo (1/0) | |
| | Skovshoved (4/3) | |
|
| OM POUL 'RASSI' RASMUSSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Rassi – L’Animale di Bergamo
Poul Aage ”Rassi” Rasmussen blev født 13. december 1925 i Maribo.
Rassi var en ægte centerforward på bedste, gammeldags facon. Fysisk stærk, fremragende til at dække bolden af og holde modstanderne på afstand, hyperfarlig i boksen. Lollikken skød som en hest sparkede og havde sans for scoringschancernes opståen.
I slutningen af 40’erne gik der historier igennem fodbolddanmark om en angriber der scorede mål på samlebånd for Maribo i Lolland-Falstersserien. DBU eksperimenterede med to A-landskampe på samme dag – mod Norge og Finland – 11. september 1949, og Rassi fik plads som centerforward på B-holdet, der skulle spille i Helsinki. Det var første gang i historien, at en landsholdsspiller blev rekrutteret udenfor divisionerne. På trods af at man havde Aage Rou Jensen med som playmaker, så faldt eksperimentet til jorden. Finnerne vandt med 2-0, mens det danske A-hold vandt med samme cifre i Idrætsparken mod Norge.
Fiaskoen ansporede imidlertid den da 23-årige tankcenterforward til revanche. To år senere, i 1951, fik han comeback.
På det tidspunkt var Rassi skiftet til Skovshoved IF nord for København. Det er langt fra Maribo, men skovserne kunne, i kraft af gode forbindelser til bestyrelsen, tilbyde billige (om end særdeles attraktive) boliger, og ansættelser i firmaer hvor spillerne ikke ligefrem overanstrengte sig. Desuden var der solide måltider i klubhuset på Krøyersvej. Der var ikke noget at sige til, at talentfulde spillere fra nær og – især – fjern, flokkedes til Skovshoved. Den sportslige succes udeblev da heller ikke. Skovserne vandt 2. division i 1951 og sluttede som nr. 5 og 2 de følgende år. Angrebet, med spillere som Kurt Nielsen, Valdemar Kendzior og ikke mindst Poul Rassi Rasmussen, leverede mål i stimer.
DBU kaldte atter på ”fejleksperimentet”, og denne gang var det en mere moden og erfaren Rassi, der stillede op i rød-hvidt. I oktober 1951 fik han et flot comeback med en scoring, da Danmark slog arvefjenden med 3-1 foran et euforisk hjemmepublikum på 41000. Året efter udbyggede Rassi sin position som landets førende centerforward. Mod et fremragende skotsk landshold med bl.a. Billy Liddell og Larry Reilly, nettede den populære angriber atter. Skotterne vandt dog med 2-1. To yderligere landskampe mod svenskerne blev desværre også tabt. Men Rassi gjorde sin skyldighed og scorede i den ene.
Italiensk fodbold havde efterhånden fået øje på Skovshovedspilleren, og da Rassi lavede tre kasser i en kamp for København mod Provinsen i juni 1952, slog Atalanta til. Italienerne manglede en afløser for svenske Hasse Jepsson. Det blev en kæmpe succes.
Hele Bergamo kom til at forgude Rassi. Med sin ekstremt fysiske spillestil var han frygtet af alle modspillere i Serie A. I den første sæson i 1952-53 scorede lollikken 19 gange, og blev kun overgået på topscorerlisten og titlen som Capocannoniere i Italien, af Gunnar Nordahl og John Hansen. Året efter fulgte Rassi op med en 5. plads med 15 mål og i 1955 en 3. plads med 16 scoringer. Der er ikke noget at sige til, at Rassi var attraktiv for de allerstørste klubber i det fodboldgale støvleland. Rasmussens karriere nærmede sig et crescendo, hvor hans ry og omdømme kun ville kunne måles op imod legender som Lange-John og Carl Aage Præst. Så gik det galt. ”L’Animale di Bergamo”, ”Dyret fra Bergamo” som Rassi kaldtes dernede med lige dele frygt og respekt, blev losset ned bagfra af Romaforsvareren Amos Cardarelli. Knæet røg og goalgetterens himmelflugt blev bragt til fald. På et sekund blev der sat en stopper for Rassis internationale karriere.
Efter nogle år som fodboldinvalid (og i karantæne som ex-professionel) gjorde Rassi comeback som divisionsspiller i B1901. Ifølge Søren Brøndum Laursen, nåede Rassi dog kun at spille i alt 10 kampe i 2. division for B1901 i 1.division i 1961-62. Han scorede tre mål i sin comebackkamp mod Ikast i april 1961. Året efter var han med til at spille 01’erne op i 1. division, men der var ikke så mange kampe igen i det famøse knæ. Den folkekære angriber takkede endeligt af som 36-årig i 1962, og fokuserede på sin blikkenslagerforretning.
Poul Aage Rasmussen gik bort 30. oktober 2000, knap 75 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
11.09.1949