|
"Utrolski"
Historien om Troels Rasmussen fra Ebeltoft er historien om en særdeles pålidelig og gennemsolid målmand, som Sepp Piontek havde stærk tro på, men som han også satte af landsholdet i tre kritiske omgange.
Troels Rasmussen blev født 7. april 1961 i Vejle og var ungdomsmålmand i Vejle Boldklub, hvor han på et tidspunkt konkurrerede med John Sivebæk om pladsen i buret. Da han rykkede op som senior var Alex Nielsen en for stor forhindring for fast spilletid, så Troels valgte at skifte til AGF i 1982.
Her tog man med kyshånd imod den høje, lyse keeper, der blev afløser for Ole Wendelboe. Troels holdt pladsen hos GF’erne i mere end et årti og opnåede knapt 400 førsteholdskampe. Med De Hviie’ opnåede Troels et dansk mesterskab i 1986 og tre pokaltriumfer (1987, 88 og 92). Han blev kåret til Årets Pokalfighter i 1988. I AGF rangerer Troels Rasmussen i dag som en legende, næsten på linje med Henry From der blev hans målmandstræner i Aarhus.
Sepp Piontek havde meget tidligt et særdeles godt øje til Troels. Så da både Ole Kjær og Ole Qvist blev skadede kort før det vigtige EM-kvalifikationsopgør i Idrætsparken mod England 22. september 1982, indkaldte landstræneren den da ret uprøvede Rasmussen til landsholdstjeneste. Troels fik debut i en medrivende landskamp, hvor Jesper Olsens slalomløb igennem det engelske forsvar i sidste øjeblik gav Danmark et livsvigtigt point (2-2). Troels klarede duellerne med de hovedstødsstærke briter fremragende og fik en meget lovende debut.
To år senere kørte Piontek sit unge håb i stilling som landsholdets førstemålmand til EM-slutrunden i Frankrig. Landstræneren havde ikke længere fidus til Ole Kjær efter blamagen i Holland i det tidlige forår (0-6), og i bund og grund havde Sepp en klar fornemmelse af at landsholdet havde behov for en målmand med stærkere kompetencer i luftspillet foran mål, end Ole Qvist kunne byde ind med. Men ak. En forfærdelig nervøs og svag præstation i testkampen mod Sverige i juni 1984 kostede pladsen. Ole Qvist afløste en rystende ringe Rasmussen i pausen, og erobrede positionen øverst i landsholdshierarkiet.
Det blev sygdom fra Qvists side der atter gav Rasmussen chancen. KB’eren blev ramt af et maveonde kort før VM-kvalifikationskampen i Moskva mod Sovjet i september 1985. Knapt fire måneder forinden havde de to nationer givet hinanden et uforglemmeligt Bråvallaslag i et feststemt Idrætsparken, men i det iskolde Moskva havde danskerne kun medbragt det løse krudt. Russerne var klart stærkest, og havde det ikke været for en uhyre stærk præstation af ankermanden Troels Rasmussen, kunne kampen have endt rent galt. Pressen døbte Rasmussen ”Utrolski” for hans blændende optræden. Han beholdt naturligvis pladsen efterfølgende, og rangerede som nationens førstekeeper da det gik løs i Mexico året derpå til dansk landsholdsfodbolds første VM-slutrunde. Danmark startede som bekendt med to flotte sejre over Skotland og Uruguay, men den ellers så stabile Troels Rasmussen var helt ved siden af sig selv i begge kampe. Nervøst og usikkert målmandsspil betød, at Piontek satte Troels af, og gjorde plads til Lars Høgh, der fik chancen, idet Ole Qvist var syg.
I perioden efter VM generobrede Rasmussen imidlertid landsholdspladsen, da Høgh´en blev skadet. Det var ikke så underligt, for han spillede vel sin karrieres bedste periode. Stærk og stabil i kamp efter kamp for AGF. Tottenham Hotspur meldte sig på banen med en mulig transfer, men bestemte sig i den sidste ende for norske Erik Thorstvedt.
Troels var endnu en gang førstekeeper ved starten på EM-slutrunden i 1988. Her giver vi ordet til Ole Skjoldhøj, der dissekerede situationen i sin bog ”Manden i buret”:
”Danmark vandt sin kvalifikationspulje til EM i Vesttyskland i 1988, men det var en sej omgang og uden det overskud og den kvalitet, der løftede de to tidligere adgangsprøver.
1-0 over Wales én gang og Finland to gange, to uafgjorte mod Tjekkoslovakiet, 1-1 og 0-0, og et 0-1-nederlag til Wales. Seks kampe og sølle fire mål mod forholdsvis overkommelige modstandere, ret pauvert, og det burde vel dæmpe forventningerne, men dystre prognoser sælger ikke mange aviser, så pressen forklarede, at vi selvfølgelig kunne slå alle i den indledende gruppe, også selv om det drejede sig om kompetente fodboldnationer som Spanien, Vesttyskland og Italien. En optimisme, der mestendels byggede på nogle usikre forudsætninger – realistisk set syntes den noget virkelighedsfjern.
Mens førstekeeper Troels Rasmussen slappede af, trænede hans reserve, Peter Schmeichel, med en energi og et engagement, så Piontek måtte dæmpe den nu 24-årige Brøndby-spiller. Han sprudlede af selvtillid og var åbenlyst parat til kamp, hvis signalet kom: ”Jeg kender ikke Sepps holdning til træningsindsatsen, men jeg ved, at Richard Møller lægger stor vægt på den. Men der er ingen grund til at lave om på den kendsgerning, at Troels er førstevalget.”
Danmark mod Spanien lørdag 11. juni 1988 i Hannover. To hændelser, en i hver halvleg, en positiv og en negativ, blev afgørende for Troels Rasmussens kamp og efterfølgende landsholdsskæbne. Spanien kom foran efter seks minutter, Michael Laudrup udlignede tyve minutter senere, og i det 35. minut fik spanierne tilkendt et straffespark. Real Madrids Michel tog lidt vel nonchalant på opgaven, skød kort til højre for Troels, der glimrende kom ned og fik blokeret forsøget til hjørne. Bravo, lød det fra kammeraterne, og venlige klap understregede glæden. Troels var ovenpå, det var hans første reelle redning i en VM- eller EM-turnering. Spanien bragte sig foran 2-1 efter 53 minutter, og i det 67. minut oplevede Troels så karrierens tæppefald. Fra små 30 meter sendte Rafael Gordillo et frispark både over muropdækningen og hovedet på den 193 centimeter høje AGF-keeper. Det må kaldes en helt usædvanlig præstation, især af den danske målmand, som blot kunne have stået inde på stregen, midt i målet, og blasert grebet det håbløse forsøg. Hvorfor Troels skulle bevæge sig frem i målfeltet og dermed reducere både sin reaktionstid og sit udsyn, er noget af en gåde, og hans aktion må have bragt Piontek på fortvivlelsens rand. Med denne gave lukkede Spanien kampen, selv om Danmark kort før tid reducerede til slutresultatet 2-3.
”Jeg reagerede for sent, fordi jeg så bolden for sent,”lød Troels Rasmussens analyse, og den gik på virkning og ikke årsag. Han placerede sig helt umuligt – og derfor fik han for sent øjenkontakt med bolden, måtte kaste sig akavet baglæns og havnede inde i målet med et noget slukøret udtryk. ”Jeg har ikke snakket med Sepp om, hvad han eventuelt beslutter sig for. Ender det med, at Schmeichel skal erstatte mig, så må jeg bare acceptere det.”
Gennemsympatiske Rasmussen havde for tredje gang kikset en slutrundeindsats. Den fine sportsmand og keeper fik dog yderligere 7 landskampe efter EM, bl.a. i jubilæumskampene mod Sverige og Brasilien i 1989. Hans landsholdstotal kom derved op på 35.
I 1994 røg handskerne på hylden, og Troels Rasmussen etablerede sig i erhvervslivet som salgsdirektør i Scan Global Logistics. I 2020 blev han hyldet som Årets Legende i AGF.
| |
25 kampe: 14. oktober 1987 mod Wales
(46)