|
Manden med feberredningerne
Hvor har Boldklubben Frem dog haft mange dygtige målmænd gennem tiderne! Jeg nævner i flæng: Sophus Hansen, Niels Hansen, Egon Sørensen, Per Henriksen, Leif Nielsen, Valdemar Hansen, Per Wind.
Nogle af dem har besiddet stabilitet og styrke i luften. Andre har levet på spektakulær reaktionsstyrke og lynhurtige reflekser. Det sidste gjorde i alt fald Egon Sørensen. Måske i endnu højere grad og endnu dygtigere end nogen af de ovenfor nævnte.
Egon Sørensen blev født 16. februar 1913 i København og voksede op i Hvidovre. Han var nr. 2 af 5 drenge, faderen var skotøjsarbejder. Han spillede på et Fremmandskab i 1940’erne, der vægtede angrebsspillet som noget indiskutabelt og ultimativt. Der var fart over feltet når man med fejende flot offensivt spil løb storm på modstandernes mål.
Det gjorde i sagens natur kampene morsomme for tilskuerne, men det gjorde også vilkårene vanskelige for den defensive ankermand. For der var ikke megen fokus på det forsvarsmæssige i Frems ”gung-ho” tilgang.
Men så var det godt at Egon Sørensen havde anlæg for feberredninger. Han var en uhyre seværdig og helt ekstremt hurtig målmand. Hans enorme reaktionsstyrke understreges af at han også var målmand på det danske håndboldlandshold (3 kampe for Ajax).
Egon blev dansk mester med Frem i 1936, og gentog kunststykket i 1941. Det var jo under besættelsen hvor Danmarksturneringen blev omlagt til tre kredse for at spare på de knappe ressourcer og infrastrukturen. Frem scorede 41 mål i 14 kampe, og så gjorde det jo ikke så meget at der røg 21 ind den anden vej. I finalen om mesterskabet slog Frem’erne Fremad Amager med 4-2. På mesterholdet optrådte legender som Walther Christensen, Johannes Pløger, Helmuth Søbirk, Erling Sørensen og den folkekære kanonkonge Pauli Jørgensen. Sidstnævnte tegnede angrebsfodbolden mere end nogen anden.
Året efter var Frem om muligt endnu stærkere. Men i kvartfinalen om mesterskabet løb man ind i B1909, der helt sensationelt klarede uafgjort 2-2. Dysten blev til sidst afgjort på lodtrækning, og her vandt fynboerne. Pauli Jørgensen var så skuffet over det usportslige udkomme, at han stoppede karrieren. Til gengæld blev han træner og videreførte sin angrebsideologi fra bænken. Frem blev atter offer for lodtrækningsuheld i 1943, hvor det var AGF der havde fru Fortuna på sin side, efter uafgjort 1-1 i kvartfinalen. Men i 1944 lykkedes det for den stoute arbejderklub at hjemføre mesterskabet. John Hansen viste sig da som en fin arvtager for Pauli Jørgensen.
Mesterskabet blev imidlertid såvel Egon Sørensens som Boldklubben Frems sidste.
På landsholdet spillede Egon Sørensen 18 kampe. Han debuterede 12. september 1937. Hans eftermæle bærer måske lidt præg af at forgængeren Svend Jensen fra B93 er en af de allerbedste keepere i historien, og efterfølgeren, Eigil Nielsen fra KB havde nogle af de samme forcer som Egon, bare en tand bedre.
I 1939 var Egon med til at vinde DBU’s jubilæumsturnering med en 6-3-sejr i finalen over Norge. Det var ellers nordmændenes gyldne periode, hvor de vandt OL-bronze i 1936, og ved VM i 1938 pressede de Italien helt ud i tovene, og var meget tæt på at slå de senere verdensmestre ud. Norges Arne Brustad og Reidar Kvammen hører da også til fjeldnationens bedste fodboldspillere gennem tiderne. Et topmotiveret dansk landshold var i problemer undervejs, men sejrede på en stærk anden halvleg som blev vundet med 4-0.
En våd færgetur hjem over Store Bælt efter en unionskamp i Århus i 1946, i fællesskab med flere andre landsholdsspillere, blev taget meget ilde op af DBU, og derefter blev der ikke flere landskampe til Egon Sørensen.
Den måske hurtigste danske keeper i historien, skotøjshandleren Egon Sørensen fra Hellas, Frem og Ajax (håndbold) døde 25. oktober 1981, 68 år gammel.
| |
12.09.1937
(23)