|
| 25. november 1942 på Frederiksberg i København | Leif Dybvad Sørensen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM LEIF SØRENSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Skotøjshandleren
Leif Dybvad Sørensen blev født 27. november 1942 på Frederiksberg.
Den høje, flittige midtbanespiller blev et tidligt forvarsel om, at der gemte sig et uopdaget potentiale i Hvidovre IF, da Sørensen blev udtaget til det danske ynglingelandshold i november 1960. Danskerne slog endda overraskende Sverige i Borås med hele 4-1 på bl.a. to mål af Flemming Jensen fra B.1901 (senere AB).
Året efter havde Leif Sørensen en afstikker til Vejle på et års tid, i forbindelse med uddannelse som skotøjshandler, men i 1962 var han tilbage i Hvidovre hvor udviklingen virkelig tog fart. Som et eksprestog drønede forstadsklubben opad i dansk fodbolds hierarki. I 1962 vandt de rød-blå kvalifikationsrækken, året efter 3. division og året efter igen såmænd også 2. division. En fremgang der formentlig aldrig før eller siden er matchet i dansk fodbolds historie.
Leif Sørensen fremstod som en stærk og central lederskikkelse på det fremstormende Hvidovremandskab. 29. november 1964 blev han klubbens første A-landsholdsspiller. Det var i en lidt trist VM-kvalifikationskamp i Athen, hvor hellenerne vandt med 4-2, trods danske scoringer af Ole Madsen og den ligeledes debuterende Mogens Berg.
En uge senere fik Leif Sørensen selskab på landsholdet af klubkammeraten John Petersen, i en venskabskamp i Tel Aviv mod Israel, som Danmark vandt med 1-0 på et mål af Tom Søndergaard.
Efter en fin 5. plads som oprykker i 1. division i 1965, gik Hvidovre hele vejen året derpå og vandt det danske mesterskab i flot stil, 4 points foran Frem. Holdets organisation og struktur var sublimt ledet af den østrigske træner Ernst Netuka, og defensiven med bl.a. Jørgen Henriksen og John Worbye var uhyre solid. Leif Sørensen var en vigtig del af rygraden i et stærkt og godt sammenspillet kollektiv.
Året efter slog Hvidovre schweiziske FC Basel ud af Europa Cup turneringen for mesterhold, og opnåede to intense opgør i 2. runde mod selveste Real Madrid. Sørensens kvaliteter kom Reals ærkerivaler, FC Barcelona for øje, og den lange dansker modtog et smigrende tilbud om en professionel kontrakt. Desværre lukkede det spanske fodboldforbund på det tidspunkt ned for import af udenlandske spillere, så Leif Sørensen blev hjemme i Danmark.
I stedet blev det til 15 A-landskampe frem til 1969, hvor Sørensen rundede af i rød-hvidt med en scoring i 6-0-sejren i Idrætsparken mod Bermuda. Han anførte landsholdet en enkelt gang. Det var mod Irland i Dublin i 1968, i den såkaldte ”tågekamp”.
Efter at støvlerne røg på hylden fortsatte Leif Sørensen som træner i bl.a. Skovshoved, Hvidovre, Glostrup IC, HIK og Køge. Samtidig blev der plads til en ganske succesrig karriere indenfor skotøjshandlen.
Da den gamle Hvidovrekæmpe blev pensionist, flyttede han til Vestjylland, hvor han og hustruen købte Staby Kirkes forpagterbolig.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
29.11.1964