|
Den glemte stjerne
Kendt af hvert et fodboldinteresseret skolebarn i landet. Elsket af Idrætsparkens publikum. Frygtet som ingen anden af modstanderne, såvel nationale som udenlandske. I dag er der ikke mange der genkender navnet Kai Uldaler. Men i omtrent et årti var han Danmarks måske bedste angriber.
Kai Uldaler blev født som Kai Uldahl-Christoffersen 28. november 1906 i København. Han var en utroligt komplet fodboldspiller. Han havde en fremragende teknik, et godt overblik og et sublimt hovedspil. Han havde ikke helt Pauli Jørgensens skudstyrke, men til gengæld var der format over hans placeringsevne og løb med bolden. Johannes Gandil skrev om ham: ”Kai Uldaler spiller navnlig i meget elegant stil med glimrende teknik, og med sine konstruktive evner gør han spillet legende let”.
Elegantieren startede i Boldklubben Frem, og fik debut på landsholdet 29. maj 1927. Det var i en venskabskamp mod Norge på Ullevaal, der dannede rammen om det norske fodboldforbunds 25-års jubilæum. Nordmændene havde nok set frem til en sejr på den festlige dag, især da den danske angrebskæde kort inden kampen blev ramt af hele tre afbud. Pauli Jørgensen, Magnus Simonsen og Einard Larsen måtte melde forfald, og det gav debut til bl.a. Kaj Uldaler. Kampen blev en lige og chancefattig affære, men tre minutter før tid scorede Uldaler sejrsmålet med et karakteristisk, kraftfuldt hovedstød.
I Frem udgjorde Kaj Uldaler sammen med Carl Stoltz en hyperfarlig venstre angrebsflanke. Den hurtige Stoltz spillede wing med makkeren Uldaler som innerwing. Da de to i sommeren 1928 skiftede til B.93, gik der chokbølger gennem dansk fodbold. 93’erne havde gjort noget af et kup. Det kostede dengang et halvt års karantæne, men i juni 1929 var dansk fodbolds mest omtalte ”overløber” klar til atter at repræsentere nationen. I 1930 rådede landsholdet endnu over en stamme af ældre veteraner, såsom Ernst Nilsson, Fritz Tarp, Valdemar Laursen, Michael Rohde, Henry Hansen og Poul ”Pølse” Jensen. Suppleret med de bedste af de unge talenter, Pauli Jørgensen, Svend Jensen, Eyolf Kleven og Uldaler, gik tingene op i en højere enhed. Danskerne brillerede i en stribe landskampe og lammetævede Finland (8-0 og 6-1), Sverige (6-1) og Tyskland (6-3). 93-innerwingen excellerede med tre scoringer i kampene mod Finland og en suveræn indsats mod svenskerne og tyskerne.
Desværre var den fantastiske landskampsæson en slags sidste krampetrækninger i forhold til den status som Nordens førende nation, som man havde fastholdt igennem 1920’erne. Meget symptomatisk vandt Norge årets sidste landskamp, og dryppede malurt i jubelbægeret. Op igennem 30’erne gennemgik landsholdet en gradvis deroute, efterhånden som de gamle klassespillere lagde op.
Det betød imidlertid at Kaj Uldalers status som landets bedste fodboldspiller blev forstærket. Kun Pauli Jørgensen overgik teknikeren i folkelig popularitet.
Med B.93 vandt Uldaler ikke færre end 5 danske mesterskaber, og det blev også til 5 pokaltriumfer i KBU’s hæderkronede pokalturnering. Gennem flere år anførte han sin klub.
I 1939 spillede Kaj Uldaler sin 38. og sidste landskamp. Et uhyre højt antal dengang. Den da 32-årige innerwing medvirkede til at slå Finland med 5-0 i semifinalen i DBU’s jubilæumsturnering. En skade betød desværre at Uldaler gik glip af finalen. Men han kunne bevidne at dansk elitefodbold, med engelsk ekspertise og inspiration på træner/lederplan, var revitaliseret og bedre end længe.
I 1942 røg støvlerne på hylden. Uldaler helligede sig sin vinforretning, der nogle år tidligere havde udvirket et navneskifte. Egentlig hed han Uldahl Christoffersen, men et navnesammenfald med en branchekonkurrent gjorde, at det var mest bekvemt med et skift. Kaj havde giftet sig i 1934 med en datter af en tømrermester i flåden, men ægteskabet holdt desværre ikke og Uldaler mistede tilsyneladende efterfølgende kontakten med sin søn. Storebroderen Henry fik 8 kampe for B93 i starten af 30´erne.
Den gamle fodboldstjerne døde ensom og glemt i ”De Gamles By” på Nørrebro 6. april 1987, 81 år gammel. En af dansk fodbolds store angribere.
| |
25 kampe: 26. november 1933 mod Belgien