|
| 27. januar 1941 på Frederiksberg i København | John Flemming Worbye (f. Hansen) | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM JOHN WORBYE | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Målmanden der blev landsholdsanfører – som back
Det er ikke ofte man hører om en målmand der skifter til at spille i marken - og bliver så dygtig og dominerende at han kan kalde sig landsholdsanfører.
Men det skete for John Flemming Worbye Hansen, der blev født 27. januar 1941 på Frederiksberg.
Worbye stod på mål for Hvidovre IF i Københavnsserien i starten af 60’erne og gjorde det udmærket. Hvidovre fik en helt fantastisk optur og spillede sig helt op i 1. division på rekordtid. Og i 1966 blev forstadskøbenhavnerne endda danske mestre. Men året før havde Hvidovre fået en særdeles talentfuld ung målmand – Jørgen Henriksen – fra Dalgas. Henriksen slog Worbye af holdet som ankermand, men sidstnævnte smøgede ærmerne op og gik i marken. Eftersom Worbye på det tidspunkt var 24 år var der ikke umiddelbart det helt store udviklingspotentiale, når man således skal begynde ”forfra” i karrieren på en helt og aldeles uvant plads. Men ex-målmanden havde tæft for det, og erobrede positionen som venstre back.
Det gjorde han så fremragende, at UK indkaldte ham til landsholdet i mesterskabssæsonen 1966 mod Ungarn. Debutkampen blev en af de rigtig kedelige, for Danmark tabte med 0-6 i Budapest 21. september 1966 på mål af bl.a. Florian Albert og Ferenc Bene. Men John Worbyes præstation var alligevel god nok til genvalg. I 1967 blev Hvidovrespilleren endda udnævnte til anfører for landsholdet i hans kun 5. kamp – atter mod Ungarn.
I samarbejde med Johnny Hansen, Erik Sandvad og Henning Boel udgjorde Worbye et solidt forsvarsfundament for det unge og ganske succesrige landshold dét år. Hans afløser på målmandspladsen, Jørgen Henriksen, fik debut for landsholdet i hjemmekampen mod ærkerivalerne Sverige, idet den sædvanlige keeper Leif Nielsen blev ramt af en skade. Henriksen stod strålende. John Worbye blev desværre også skadet og måtte udgå i pausen. I anden halvleg styrtede anføreren rundt på sidelinjen sammen med bl.a. den folkekære Preben Uglebjerg, og hjalp de 49.000 tilskuere med at heppe danskerne frem til et godkendt 1-1-resultat. 12 landskampe fik Worbye.
Året efter blev Worbye – som næsten hele landsholdet – solgt til udlandet. Langt de fleste tog til USA, også Worbye. Han underskrev som den sidste af fire spillere fra Hvidovre kontrakt med Washington Whips. Worbye havde en baggrund som sælger og hans kontrakt var efter sigende den bedste.
Efter få måneder begyndte den amerikanske liga imidlertid at krakelere. John Worbye blev ansat som spillende træner for at holde omkostningerne nede, men da året var omme var kassen endegyldigt tom. Spillerne blev opsagt, de fleste uden kompensation, og hjemme i Danmark ventede skattevæsenet på at afregne, så det gjaldt om at finde en ny professionel kontrakt. Som back var John Worbyes muligheder ikke de bedste, så han valgte at spille et par år i Sverige for 3. divisionsklubben Karlskoga 63. Samtidig fik han arbejde på Bofors.
I 1972 gjorde den tidligere landsholdsspiller comeback i Hvidovre, men lysten og ambitionerne rakte ikke rigtig til mere.
Fænomenet John Worbye – manden der omskoledes fra keeper til landsholdsback- og anfører – bosatte sig igen i USA, men da han var hjemme i Danmark til en begravelse, faldt han død om 13. september 1996, kun 55 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
21.09.1966
(46)